mandag den 3. oktober 2011

TrAvLhEd

Så er en ny uge startet og jeg har lige sagt mojn til en vidunderlig, sjov men meget presset weekend.

Jeg er ikke så god til hvis jeg skal for meget på kort tid. Synes hurtigt tingene bliver for uoverskuelige hvis der er for meget planlagt. Jeg elsker nemlig tiden for mig selv, med mig selv.

Jeg bliver dog tit misforstået, hvis jeg så siger nej eller jeg har ikke lyst/tid lige nu. For det er tit sådan, at folk altid tror jeg har vildt meget tid fordi jeg jo bare går hjemme. Men jeg går jo hjemme af en grund, nemlig at jeg skal passe på mig selv og derfor skal jeg ikke stresse for meget.

Som særligt sensitivt menneske er jeg nødt til for mit eget bedste altid at holde en god balance mellem det at give og modtage. Min vægtskål vipper dog lidt for ofte til den side der hedder give, for jeg giver rigtig meget af mig selv til andre. Jeg elsker at hjælpe og har nogle gange svært ved at sætte den der sunde grænse for den hjælp jeg yder. Og hver gang jeg opdager at nu har jeg givet for meget ud sidder jeg med følelsen af at føle mig udnyttet, hvilket oftest ikke er tilfældet.

Det er ikke helt der jeg er lige nu, men kan mærke at jeg er på vej derhen og det er første gang, jeg har mærket den følelse så tidligt og hvor er det bare vidunderligt, for nu kan jeg nå at standse det før det rent faktisk kører af sporet eller hvad man kalder det. Så jeg har lovet mig selv, at i dag skal være LINETTE GIVER KUN SIG SELV DAG og trækker stikket lidt ud. Så jeg har lovet mig selv, at i dag vil jeg ikke lade mig forstyrre af nogen eller noget. Så hvis jeg ikke svarer på sms eller chat eller mail eller opkald så er det her forklaringen. Jeg tror nemlig det er drøn sundt, at jeg trækker stikket lidt ud engang imellem og giver til mig selv, for så åbner jeg nemlig op for at kunne give endnu mere til andre <3 Ren WIN WIN <3

Jeg vil gerne opfordre andre, til at gøre det samme engang imellem. Træk stikket ud og giv til dig selv. Jeg er sikker på, at dagen i dag giver mig en masse velsignelse og glæde og ro til at gøre lige hvad jeg har lyst til.

Hav en dejlig uge du skønne <3 Kærlighed og lys fra mig til dig <3

Ps: 5 minutter efter at have skrevet denne tekst (manglede lige det der kommadims) ringede det på døren og den mest hotte skorstensfejer sagde goddag goddag. Jamen okay det er da et fint nok afbræk hehe SAVLEFARE her i Rangstrup thi hi.

2 kommentarer:

  1. Hej Søde linette. Dejligt at du har fået oprettet en blog :0) Dejlige indlæg du skriver.. vil skynde mig at blive fast læser.. men kan ikke helt finde bjælken.. kigger ind senere.. og velkommen i blogland. Tror du vil elske at være her :0)

    Mange knus fra Nanna

    SvarSlet
  2. Ahahahahhahahaaa :DDD Det kunne være, man skulle få sig en skorsten, næste gang der skal handles bolig ;p

    "det er tit sådan, at folk altid tror jeg har vildt meget tid fordi jeg jo bare går hjemme. Men jeg går jo hjemme af en grund" HØRT

    SvarSlet