onsdag den 28. september 2011

TrO, eTiK oG mOrAl

I dag har jeg været sammen med et dejligt og hjertevarmt menneske. En pige som har et kæmpe hjerte for andre mennesker og som ofte (som jeg selv) sætter andre før sig selv. Hende og jeg har kendt hinanden en del år efterhånden, men har også haft et mindre sammenstød der mest af alt mundede ud i misforståelser og sårede egoer. Ingen af os har haft det specielt godt med den konflikt vi havde kørende, som også involdverede en 3. part, men vi er begge kommet frem til at tilgivelse var en god start, hvilket i dag betyder at vi er gode veninder igen. Det er så fantastisk når man med et andet menneske kan gå fra total stædighed til pludselig at se lyset. Jeg priser mig lykkelig for at jeg har den evne.

Nå men dagen i dag bragte nogle tanker til overfladen hos mig. Det sker tit, at jeg pludselig bliver inspireret af et andet menneske, en samtale eller et syn og så kværner ordene rundt i hovedet. (Gudskelov har jeg denne blog så jeg kan få det ud). Min veninde her er nemlig kristen og det er der generelt mange mennesker der er. Religion har jo været en del af menneskeheden i årtier og min veninde og jeg kom ind på emnet tolerence. Tolerence er jo et ord der dækker over utroligt mange ting. Når jeg så tænker tolerence tænker jeg også næstekærlighed, tro, etik, moral og så videre.

Der findes et hav af religioner i verden, de mest udbredte er vel nok kristendommen, buddismen, jødedommen, katolisme og islam. Hver enkelt af disse har forskellige fasetter og alligevel noget fælles. Jeg har en helt anden tro en der er kommet indefra og som jeg ikke har lært om i skolen, men det vil jeg tale om senere i dette afsnit.

Grundliggende kan man vel sige om en religion at det binder mennesker sammen i kærlighed, forståelse og gensidig respekt. Det får folk til at føle sig som en del af en gruppe eller et fælleskab om man vil og det er jo super godt, for jeg tror nemlig at mennesket generelt har brug for at tro på noget om det så er at tro på ingenting eller alting. Vi mennesker er jo netop født nysgerrige og det er ikke alt der er en umiddelbar forklaring på og derfor er det jo netop rart at kunne få det svar som svare til ens indre sandhed eller kald.

Jeg har kun et overordnet 'problem' med disse religioner og det er at mange i den grad modarbejder hinanden og kaster med mudder mod hinanden over at se anderledes på tingene. Vi mennesker er jo født forskellige netop for at åbne op for forskelligheden, så vi kan lære af hinanden. Selv hvis du ikke er enig med en anden har du lært noget af vedkommende, for der ligger så meget lærdom i hvert eneste menneske du møder på din vej.

Så når kristne fordømmer islam eller omvendt så bliver jeg ærgerlig, fordi begge religioner jo netop taler om næstekærlighed, elsk din næste, tilgivelse o.s.v.. Så forstår jeg jo ikke at nogle kan kalde andre 'forkerte' fordi deres syn på livet er anderledes end ens eget.

Jeg vil gerne stille et par spørgsmål som du så kan sidde at tænke over:
  • Hvornår er man et forkert menneske?
  • Hvornår er man et dårligt menneske?
  • Hvad skal man gøre eller hvordan skal man leve for at blive et godt menneske?
  • Findes der kun en 'rigtig' måde at leve på?
  • Er himlen kun åben for en slags mennesker?
  • Er den ene Gud bedre end den anden?
Ja jeg kunne faktisk blive ved.

Utroligt mange mennesker ser Islam som farligt og ærlig talt kan jeg godt forstå mennesker er så uvidende, når man ser hvad medierne skriver om netop muslimer, det er sørgeligt og trist at der bliver skabt et så forkert billede af en gruppe mennesker. jeg kender ikke til ret mange enkeltheder i Koranen, faktisk kender jeg heller ikke bibelen specielt godt, men jeg har engang arbejdet for en muslimsk familie og jeg ved at disse mennesker er så dejlige og varme og hamrende misforstået.

Der findes 'brodne' kar overalt også indenfor kristendommen og jeg synes klart at medierne skulle begynde at skrive solstrålehistorier i stedet for altid at fokusere på netop disse brodne kar. Det ville hjælpe menneskeheden til en bedre forståelse og hjælpe med at åbne hjerter i stedet for at mennesker altid bliver holdt fast i et fokus på ting der går galt eller kører af sporet.

Jeg har sådan et syn på verden at alle mennesker er lige. Vi betyder alle lige meget. Vi er alle Guds børn. Vi har alle samme rettigheder. Men vi er forskellige indeni og der findes lige så mange sandheder som der findes individer på jorden og vi er her for at opnå et højere formål. Vi er på jorden for at lære. For at blive oplyst. Vi er alle sammen en fælles masse og der er brug for hver eneste af os. Ingen kan undværes.

Jeg tror også på at vi aldrig er alene. At der altid er en ved din side. Nogle kalder det en skytsånd andre en skytsengel. Jeg tror på englene og jeg tror på at vore kære afdøde også besøger os med jævne mellemrum. Jeg tror på kærligheden, forståelsen, tolerencen, respekten, accepten og taknemmeligheden. Jeg tror på glæden, positivismen, optimismen og lykken. Jeg tager det gode fra hver eneste religion og samler det i min egen nemlig spiritismen (hvis det i det hele taget hedder sådan), jeg tror på en spirituel tankegang.

Jeg bryder mig ikke om religioner der diktere en bestemt levevis. Det er for mig det samme som at sige man er forkert fordi man tænker, siger eller gør på en bestemt måde. Hvilket igen kan henlede ens tanker på diktatur og magtmisbrug eller kald det hvad du vil. Jeg er absolut ikke forkert og det er der ikke et eneste menneske på denne jord der er. Indeni os alle brænder der et lys og det er netop det lys jeg forkusere på. Indeni os alle gror kærligheden og vi handler og agere fuldstændig på den måde der er rigtig for os i det øjeblik vi gør det.

Nu tænker du sikkert jamen hvad med mordere, voldtægsforbrydere, børnemisbrugere og så videre. Jeg siger ikke, at man ikke skal tage afstand fra den handling som folk som disse mennesker gør, man behøver ikke tilgive handlingen, men mennesket. Se på det menneske, se virkeligt på det menneske? Er der ikke bare et sted i netop dette menneske der er smukt? Jeg er sikker på der er. Jeg er sikker på at der er en årsag til, at netop dette menneske har handlet som det har gjort. Uvidenhed, stress, pres, misbrug, sorg ect. kan få mennesker til at gøre mange ting. Og hvis man begynder at se sådan på det, så kan ens hjerte kun åbne sig (det er i hvert fald min overbevisning). Skal dette menneske ikke have en fair chance for at blive en del af fælleskabet? Opnår man i det hele taget noget ved at udelukke bestemte mennesker?

Et gammelt ordsprog siger: Elsk din 'fjende' (næste). Og det er jo netop den rette måde at se tingene på, for et menneske der er fyldt op med negativitet, pessimisme eller had og bitterhed ved ikke hvad de skal stille op med imødekommenhed, venlighed, forståelse og kærlighed. Er man vedholdende så bekæmper man netop dette menneskes modstand og åbner dets hjerte. Det tror jeg simpelthen på <3.

Nogle vil måske kalde mig naiv eller sige at jeg jo ikke kan se realiteterne, men det er jo så jeres holdning. Jeg synes dette syn emmer af empati, kærlighed og god etik samt moral. Og det gør jeg fordi jeg synes at dette menneskesyn ærer menneskers forskellighed og det anerkender at alle mennesker er vigtige, skønne og perfekt skabt <3.

Som afsluttende pointe vil jeg blot sige at for mig handler verden om, at vi har lov til at tænke, tro og handle præcis som vi vil, spørgsmålet er så mere om man handler til det fælles bedste eller ej. Om der så skal en straf eller en advarsel eller noget helt 3. til det er så spørgsmålet. Men jeg mener bestemt, at alle mennesker har noget godt at tilbyde verden <3.

Bare lidt tanker på en smuk smuk søndag i det sønderjyske <3 Sender alle masser af kærlighed og lys <3

mandag den 26. september 2011

TiLfØjElSe

Lige en lille tilføjelse <3 Jeg tror på mirakler for disse sker hver eneste dag <3 Så miraklet kan ske at vi bliver gravide naturligt <3 Så bed og tænk positivt på vores vegne så gør vi det samme <3

BøRn

I dag har jeg passet en af naboernes lille dreng, idet hans dagplejer var blevet syg. Dens slags gør jeg gerne engang imellem, fordi jeg bare ELSKER børn. Børn er noget af det mest ubekymrede i denne verden, de er nysgerrige og udforsker verden på skønneste vis. Børn får bare det bedste frem i enhver. <3 Denne bette dreng i dag fik mig til at storgrine og det gør børn altid. Når frækheden lyser ud af dem så kan jeg ikke stå for dem. <3

Jeg er ikke en mor endnu, men jeg ved jeg en dag bliver det. Når tiden er rigtig så kommer mit barn til verden og jeg er sikker på at det barn vil blive verdens mest elskede og ønskede barn i verden. For mig er børn en gave. Den største gave du kan modtage fra universet. <3

Ikke alle er måske af denne opfattelse. Mange har den elendige indstilling at børn skal ses ikke høres eller man skal da have børn ellers er man ikke et rigtigt eller lykkeligt menneske. Men hvor er det bare forkert. Jeg har gennem tiden, været vidne til mange forskellige slags forældre. Dem der bærer deres børn frem i livet og altid står klar til at gribe dem skulle de snuble og dem som ikke kan se ud over deres egen egoisme.

Heldigvis kan man sige at der skal være plads til alle og dem der får børn skal jo lærer noget af det, ligesom børnene skal lære noget af de forældre de vælger. Jep du læste rigtigt, jeg tror nemlig at vi vælger vores forældre selv før vi dykker ned i maven på vores mor. Der er mange der siger vi vælger ikke selv vores familie men jeg er overbevist om at vi gør. Jeg tror på reinkarnation, hvilket også indebærer at den sjæl jeg indebærer har levet andre liv, hvilket igen betyder at når min sjæl forlader denne krop jeg har nu en dag så skal min sjæl gøre op med den lærdom den har fået i dette liv. Når det er sket så er det tid til at samle mere viden i et nyt liv. Dermed kommer pointen: Vi vælger selv hvad vi vil opleve i vores nye liv = vi vælger selv vores forældre samt skæbne. SMART <3

Ved at se sådan på verden og på børn er det faktisk 'nemmere' at forstå skæbner. Jeg har børn tæt på mig og har altid haft det. Nogle af børnene betyder mere end andre hvilket er ganske naturligt. Nogles skæbne ligger en mere på sinde og dermed kommer det der beskyttergen frem i mig. Det er dog ikke altid at forældrene kan klare at der er den lille forskel, men der er jeg altså måske lidt hård for det er jo egentlig til syvende og sidst deres problem ikke mit. Det vigtigste er dog at disse forældre ikke ligger deres sårede ego over på deres børn.

Børn kan jo godt forstå hvis tingene er anderledes. De er faktisk langt hurtigere til at omstille sig end voksne er. De forstår langt mere end man giver dem kredit for. Børn er enormt herlige og dejlige <3.

Som nævnt har jeg endnu ikke fået mine børn. Jeg har oplevet en masse når det kommer til børn og hver eneste oplevelse har der været en mening med. Det har ikke altid været lige nemt at se den velsignelse der lå i oplevelsen men den er der. Jeg har skulles lære noget af mine oplevelser. Jeg har oplevet 3 ufrivillige aborter bl.a. hvilket også gør at når folk ikke behandler deres søde poder ordentligt så bliver jeg dobbelt så harm. Tænk sig at de kan sidde der og snakke om at deres børn har ødelagt deres liv, karriere ect. og så sidder en som jeg og bare ønsker det var mig der havde det barn og kunne øse kærlighed ud over det så det til sidst brækkede sig af kærlighed <3. Mennesker omkring mig der altid udtaler sig om hvor besværligt det er med børn, om hvor dyrt det er (Brokke brokke brokke) ved ærlig talt ingenting om hvad GLÆDE er. Børn er små omvandrende mirakler og de kan lære en mere om livet end skolen kan. Hvis man virkelig lytter til disse unger så ville man se hvad kærlighed virkelig er <3.

Nu skal det jo ikke misforstås sådan at jeg ikke ved at det kan være en udfordring når man er træt med mere for det ved jeg da godt at det er. Men hvis man vælger at tænke som jeg nemlig: Det er kun så hårdt som man selv gør det til. Så vil man opdage at det faktisk er nemmere. Du vælger jo selv dine kampe, du vælger selv hvilke petitesser du vil gå op i, så vælg dog hvad der er nemmest for alle parter <3.

Min <3 mandse <3 og jeg har været igennem mange ting sammen, men vi har valgt at det ikke skal slå os ud eller ødelægge noget. Igennem 10 år har vi forsøgt at blive gravide og mange er næsten paniske og bange for at fortælle hvis de skal have børn. De ved ikke helt hvad ben de skal stå på eller hvordan de skal få det sagt. Især i min familie er det slemt. Man kan næsten hører tankerne kværne i deres hoveder: Åh nej hvad nu med Linette, uha nu bliver hun så ked, det er også synd for hende, hun ville blive så god en mor, ærgerligt hun ikke kan få børn og så videre.



Dem der kender mig rigtig godt ved at Thomas og jeg er i behandling og mange er enormt nysgerrige netop fordi de selvfølgelig ønsker det bedste for os. Men mange er heller ikke klar over hvad denne nysgerrighed betyder for os. Det at vi netop skal svare alle på, hvad det er vi skal igennem, hvordan det går, hvor langt vi er, hvad dit og dat betyder, gør at vi føler os pressede eller stressede. Vi er sågar blevet spurgt hvorfor skete det efter en ufrivillig abort. Vi kan ikke svare hvor end vi gerne vil. Gudskelov er internettet omfangsrigt og stort og det gør det muligt for alle og enhver at blive klogere på det meste. Så derfor vil jeg nu servere en lille gave for jer alle: GOOGLE <3 Søg på micro insemination og så kommer der ca. en million sidder frem om dette emne, så er det bare at læse og forsøge at sætte sig ind i hvad det vil sige. <3

Nu lyder jeg sådan lidt gnaven men bare rolig det er jeg ikke. Jeg forstår jo godt hvorfor folk spørger og hvorfor de er nysgerrige, men jeg er bare nødt til at få frustrationen ud. Forhåbentligt fører det jo netop noget godt med sig. Jeg er af den støbning jeg fortæller noget hvis jeg har noget at sige. Så bare rolig kære familie, har jeg/vi noget at sige så skal vi nok sige det. <3

Jeg ønsker at leve i nuet, lige nu og her, mit liv skal ikke afhænge af fremtidige begivenheder og det skal ikke gå i stå på grund af fortiden. Jeg ønsker at nyde nu <3

Så min opfordring til dig i dag er at tænke, tænke over hvordan du ser på dine eller andres børn. Har du en masse blokeringer sat op for dig selv? Gør du det mega besværligt for dig selv? Er du hele tiden træt? Så er det måske på tide du revurdere måden du lever på. Føler du dig ramt af nogle af mine ord, så er det måske fordi jeg har ramt et ømt punkt. Jeg håber blot at mine ord kan være inspiration til at tænke anderledes <3. Jeg håber i hvert fald at folk nu bedre forstår mig når det kommer til børn.

Det var dagens lysende klare tanker fra mig <3 Sender alle kærlighed og lys <3

lørdag den 24. september 2011

MiLjØgRiSe

Uha er der noget der kan bringe mit tis i kog er det bestemt miljøgrise. Jeg elsker naturen. Alt er så smukt rent og fantastisk i naturen derfor kan jeg bare blive sååååååå harm når nogle smider deres affald rundt langs de danske veje og i de skønneste naturområder.

I dag var min skønne mand og jeg ude i min eventyrsskov (gammelskov batteri). Jeg ELSKER bare den skov. Duftene, lydene og synet af de smukkeste træer der indeholder enorme mængder af visdom. Der emmer af historie, liv og skønhed. Hver gang jeg har været der er jeg bare helt opløftet og glad helt ind i sjælen. Der er bare DEJLIGT! I dag måtte jeg bare derud, sådan er det engang imellem det samme gælder for vesterhavet :). Men i dag skuede mit øje en dåse på 100 meters afstand. Jeg følte en enorm tilkyndelse til at rydde op i skoven pludselig. Så hele vejen rundt på min tur fjernede jeg affald. Hvor var der bare alt for meget og det gør mig bare trist.

Tænk at mennesker kan få sig selv til at smide den slags i skovbunden. Træerne er noget af det vigtigste for vores jord og vores eksistens. Så lad os dog for pokker værne om dem. Ja naturen i det hele taget. Langs vejene smides der jeg ved ikke hvor mange ton affald om året. Det ødelægger ikke bare miljøet men når landmændene så kører og pløjer med mere ryger der rester af små dåsedele ind på markerne som så senere kan ende i en ko- eller grisemave så de dør. Det er jo skrækkeligt! Så søde væsener i den ganske verden: TÆNK JER OM NÅR I SMIDER ET STYKKE AFFALD I VORES NATUR.

Men jeg gik derude fik jeg en ide til noget der i den grad kunne hjælpe området (forhåbentligt), nemlig affaldsspande. Tænk i denne vidunderlige skov fandtes dette alternativ ikke. Der er op til flere skønne bænke hvor jeg ofte på mine ture blot sidder og sidder for at NYDE alle de skønne indtryk skoven giver, men ikke et eneste sted findes der bare en lille skraldespand så disse miljøgrise har et alternativ til skovbunden. Og så sådan en som jeg kan rydde op efter dem der ikke ville benytte sig af dette alternativ. Så nu får skov og naturstyrrelsen et lille opfordrende brev for synes klart at der bør være den slags.

Nå men jeg fik i hvert fald ryddet alt op der skuede mit øje også selvom jeg ingen pose havde med. Men det er lige godt udtroligt hvad folk smider. Fandt alt fra hygiejnebind til dåser.

Hvid du kære læser en dag kommer forbi gammelskov batteri så prøv engang at luk øjnene i og skrue op for dine indre sanser, jeg siger dig du vil møde et væld af indtryk selv uden synet. Wow siger jeg bare. Stedet er faktisk et gammelt forsvarsværn fra 1. verdenskrig. Så herude ligger et væld af historie. Der er en masse gamle bunkere der er blevet sprængt men naturen har sørget for at 'krigens' tag i jorden omkring er blevet udvisket med den smukkeste grønne mos. Der er intet mindre end VIDUNDERLIGT. Så hermed en lille opfordring til dig du skønne væsen; Besøg min eventyrsskov, jeg garanterer TOTAL skønhed og opløftning <3

Det var dagens ord, visdom, opstød und so wieder. Ønsker dig en skøn og vidunderlig dag du smukke væsen <3 Lys og kærlighed fra mig til dig <3

fredag den 23. september 2011

Du FaVrE nYe VeRdEn

Jeg er nu blevet den lykkelige ejer af sådan en smartfone som folket kalder disse nymodne telefoner. Gud hvor er sådan en bare fix. Jeg har i lang tid haft et lidt ambivalent forhold til disse telefoner af flere forskellige årsager. Hovedårsagen har bestemt været at mange af mine venner/veninder/bekendte som har haft sådan en i laaaaaaang tid netop sidder med denne fikse dimsedut konstant. Selv til en julefrokost har jeg oplevet en sidde med den under hele aftenen.

Jeg synes netop at man ikke er tilstede i en forsamling når man sidder med en telefon og det er uanset om den er smart eller usmart :D. Jeg har det bare sådan at når hovedet er begravet i en telefon så er man bare ikke 100% tilstede.

Normen er nok bare lidt anderledes med hensyn til telefoner nu end den var for bare et år tilbage. Mennesker rykker jo netop ved sine grænser hele tiden. Men nu forstår jeg så hvorfor folk bliver så grebet og som en dejlig veninde sagde så er det jo fremtiden så vi må hellere lære det.

Jeg håber dog ikke at jeg selv bliver en af de mennesker der bare ikke kan undvære den telefon og nettet med mere når jeg er i en social situation, for må indrømme jeg synes det er temmelig uhøfligt.

Men velkommen du favre nye verden, synes du er mega spændende. Hurra for teknologien og udviklingen <3

Ønsker alle en fantalastisk weekend <3

onsdag den 21. september 2011

SpIrItUaLiTeT

Tjae spiritualitet er bare så utroligt mange ting. Spiritualitet handler om ens tro, måden man er på, måden hvorpå man ser verden, måden man lever på, tjae vel egentlig bare LIVET.

Jeg er så nysgerrig på ALT. Jeg vil gerne vide alt om alt i den spirituelle verden og dermed vil jeg aldrig blive færdig med at lære. Om det tænker jeg: FEDT! Tænk på hvor fedt det er at vide at hele livet er en lang læringsproces. Hver dag er en gave, hver eneste dag lære hvert eneste menneske, stort som lille, en ting/færdighed/lektion med mere. Når dagen er omme går vi til ro for at stå op til en ny proces. Det er da fedt.

Det nytter ikke at fortryde en masse. Tænk hver eneste dag hele livet gør hvert enkelt menneske på denne jord det bedste de kan. Vi handler præcis som vi kan i den situation vi står i, så hvorfor fortryde? Vi gør altid vores bedste, hele tiden. Vil nogle mennesker i det hele taget kunne sige sig fri for ikke at have såret et andet menneske? Jeg tror det ikke. Vi sårer jo aldrig andre med ond mening bag. Somregel sker det jo fordi vi selv er pressede, stressede eller selv er blevet såret. Kan man ikke kun have medfølelse for dette? Fortryd ikke dine handlinger men tilgiv dig selv og andre hele tiden og du vil blive fri. Det er min filosofi.

Kærlighed er det vigtigste i hele verden. Kærlighed til dig selv først og fremmest, derefter kærlighed til andre. Kærlighed til livet. Kærlighed, kærlighed, kærlighed. <3 Et menneske der føler sig elsket er langt mere trygt end et menneske der ikke føler kærligheden i sig selv eller fra andre.

Jeg er som du kan læse i foregående afsnit en pige med en kæmpe bagage. En bagage der har gjort mig stærk og blød på samme tid. En bagage der ville få de fleste til at vælte bagover og tænke: WOW hvordan i al verden kan hun være så POSITIV! Det kan jeg, fordi jeg har lært at uanset hvad der sker i mit liv så skaber jeg det selv. Jeg skaber selv mine tanker, mine ord, mine visioner med mere. Jeg BESTEMMER selv om jeg vil være trist, sur, vred og bitter eller om jeg vil være glad, lykkelig, positiv og optimistisk.

Mange ville i den grad skrige af mig nu og sige: hvordan skal man lige det når ens mand har været mig utro eller hvordan være positiv når man er blevet misbrugt, mobbet, mistet den ene eller den anden! Det kan jeg fordi jeg lever lige nu og ikke i går. Det kan jeg fordi min fortid den skal så absolut ikke ødelægge hele mit fremtidige liv. For hvad får man ud af at være sur og vred konstant? Ikke andet end mere og mere af det. Folk omkring en bliver mere sure og vrede og så har man startet en ond cirkel. Enhver kan vende den hvis de VIL. Er det ikke bare FEDT!

Spiritualitet er bare såååååååå mange ting. Jeg åbner op for alt muligt hele tiden. Jeg kan fornemme ikke fysiske eksistenser, jeg kan til tider læse tanker, jeg kan forudsige ting, jeg kan fornemme en følelse hos andre, stemninger, jeg kan med tankens kraft ændre ting og jeg har opdaget at mine hænder indeholder en enorm kraft. Tror det på længere sigt kan føre til enorme healende evner. Hvor mine evner ender og hvad jeg ender med at arbejde med spirituelt ved jeg ikke endnu. Men jeg er ikke bange. Jeg glæder mig over hver eneste lille fremskridt jeg tager og hver eneste lille bitte mirakel der åbner sig for mig.

Helt ærligt: Livet er forunderligt og skønt <3

Det var dagens tanker fra mig. Hav en vidunderlig og dejlig dag <3

Sender kærlighed og lys til alle <3

tirsdag den 20. september 2011

LiVeT :)

Hej derude i det ganske land <3

Ja jeg har i lang lang tid haft ideen til at skulle begynde at blogge. Har så meget indeni mig der bare må ud på en eller anden kreativ måde og som bare må ud til flere end blot de mennesker jeg kender og som kender mig.

Min tanke med min blog er at den skal handle om livet. Mit liv hovedsageligt men også om livets store spørgsmål samt alt det der er forunderligt og utroligt ved livet. Alt det vi sætter spørgsmålstegn ved og alt det vi tager for givet. Tjae kort sagt LIFE <3.

Jeg er en person der har haft mange udfordringer i mit liv, et menneske med en kæmpe bagage. Al denne bagage har bragt en enorm stor livskloghed med sig (hvis jeg selv skal sige det). Jeg er en ekstrem spirituelt interesseret pige. Min spiritualitet udvikler sig dag for dag. Jeg er enormt nysgerrig på alt og jeg undrer mig over ufatteligt mange ting. Desuden er jeg enormt kreativ og elsker at glæde andre. 

For mig er livet en gave. Sådan har jeg ikke altid haft det men efterhånden som jeg er blevet ældre og visere er jeg begyndt at ligge meget mere mærke til al den skønhed som livet indeholder. Jeg har fundet ud af at det ikke nytter at gå rundt og ruge over tingene og slet ikke fortiden. Livet er NU HER og det skal NYDES <3.

Men denne blog bliver starten på at vidergive min indre visdom, forundring, glæde og til tider måske små sure opstød. Jeg håber i er underholdt derude i det ganske land. Velkommen du kære skønhedens barn af Gud <3

Kærligt Lys og Kærlighed fra
Linette <3