mandag den 26. september 2011

BøRn

I dag har jeg passet en af naboernes lille dreng, idet hans dagplejer var blevet syg. Dens slags gør jeg gerne engang imellem, fordi jeg bare ELSKER børn. Børn er noget af det mest ubekymrede i denne verden, de er nysgerrige og udforsker verden på skønneste vis. Børn får bare det bedste frem i enhver. <3 Denne bette dreng i dag fik mig til at storgrine og det gør børn altid. Når frækheden lyser ud af dem så kan jeg ikke stå for dem. <3

Jeg er ikke en mor endnu, men jeg ved jeg en dag bliver det. Når tiden er rigtig så kommer mit barn til verden og jeg er sikker på at det barn vil blive verdens mest elskede og ønskede barn i verden. For mig er børn en gave. Den største gave du kan modtage fra universet. <3

Ikke alle er måske af denne opfattelse. Mange har den elendige indstilling at børn skal ses ikke høres eller man skal da have børn ellers er man ikke et rigtigt eller lykkeligt menneske. Men hvor er det bare forkert. Jeg har gennem tiden, været vidne til mange forskellige slags forældre. Dem der bærer deres børn frem i livet og altid står klar til at gribe dem skulle de snuble og dem som ikke kan se ud over deres egen egoisme.

Heldigvis kan man sige at der skal være plads til alle og dem der får børn skal jo lærer noget af det, ligesom børnene skal lære noget af de forældre de vælger. Jep du læste rigtigt, jeg tror nemlig at vi vælger vores forældre selv før vi dykker ned i maven på vores mor. Der er mange der siger vi vælger ikke selv vores familie men jeg er overbevist om at vi gør. Jeg tror på reinkarnation, hvilket også indebærer at den sjæl jeg indebærer har levet andre liv, hvilket igen betyder at når min sjæl forlader denne krop jeg har nu en dag så skal min sjæl gøre op med den lærdom den har fået i dette liv. Når det er sket så er det tid til at samle mere viden i et nyt liv. Dermed kommer pointen: Vi vælger selv hvad vi vil opleve i vores nye liv = vi vælger selv vores forældre samt skæbne. SMART <3

Ved at se sådan på verden og på børn er det faktisk 'nemmere' at forstå skæbner. Jeg har børn tæt på mig og har altid haft det. Nogle af børnene betyder mere end andre hvilket er ganske naturligt. Nogles skæbne ligger en mere på sinde og dermed kommer det der beskyttergen frem i mig. Det er dog ikke altid at forældrene kan klare at der er den lille forskel, men der er jeg altså måske lidt hård for det er jo egentlig til syvende og sidst deres problem ikke mit. Det vigtigste er dog at disse forældre ikke ligger deres sårede ego over på deres børn.

Børn kan jo godt forstå hvis tingene er anderledes. De er faktisk langt hurtigere til at omstille sig end voksne er. De forstår langt mere end man giver dem kredit for. Børn er enormt herlige og dejlige <3.

Som nævnt har jeg endnu ikke fået mine børn. Jeg har oplevet en masse når det kommer til børn og hver eneste oplevelse har der været en mening med. Det har ikke altid været lige nemt at se den velsignelse der lå i oplevelsen men den er der. Jeg har skulles lære noget af mine oplevelser. Jeg har oplevet 3 ufrivillige aborter bl.a. hvilket også gør at når folk ikke behandler deres søde poder ordentligt så bliver jeg dobbelt så harm. Tænk sig at de kan sidde der og snakke om at deres børn har ødelagt deres liv, karriere ect. og så sidder en som jeg og bare ønsker det var mig der havde det barn og kunne øse kærlighed ud over det så det til sidst brækkede sig af kærlighed <3. Mennesker omkring mig der altid udtaler sig om hvor besværligt det er med børn, om hvor dyrt det er (Brokke brokke brokke) ved ærlig talt ingenting om hvad GLÆDE er. Børn er små omvandrende mirakler og de kan lære en mere om livet end skolen kan. Hvis man virkelig lytter til disse unger så ville man se hvad kærlighed virkelig er <3.

Nu skal det jo ikke misforstås sådan at jeg ikke ved at det kan være en udfordring når man er træt med mere for det ved jeg da godt at det er. Men hvis man vælger at tænke som jeg nemlig: Det er kun så hårdt som man selv gør det til. Så vil man opdage at det faktisk er nemmere. Du vælger jo selv dine kampe, du vælger selv hvilke petitesser du vil gå op i, så vælg dog hvad der er nemmest for alle parter <3.

Min <3 mandse <3 og jeg har været igennem mange ting sammen, men vi har valgt at det ikke skal slå os ud eller ødelægge noget. Igennem 10 år har vi forsøgt at blive gravide og mange er næsten paniske og bange for at fortælle hvis de skal have børn. De ved ikke helt hvad ben de skal stå på eller hvordan de skal få det sagt. Især i min familie er det slemt. Man kan næsten hører tankerne kværne i deres hoveder: Åh nej hvad nu med Linette, uha nu bliver hun så ked, det er også synd for hende, hun ville blive så god en mor, ærgerligt hun ikke kan få børn og så videre.



Dem der kender mig rigtig godt ved at Thomas og jeg er i behandling og mange er enormt nysgerrige netop fordi de selvfølgelig ønsker det bedste for os. Men mange er heller ikke klar over hvad denne nysgerrighed betyder for os. Det at vi netop skal svare alle på, hvad det er vi skal igennem, hvordan det går, hvor langt vi er, hvad dit og dat betyder, gør at vi føler os pressede eller stressede. Vi er sågar blevet spurgt hvorfor skete det efter en ufrivillig abort. Vi kan ikke svare hvor end vi gerne vil. Gudskelov er internettet omfangsrigt og stort og det gør det muligt for alle og enhver at blive klogere på det meste. Så derfor vil jeg nu servere en lille gave for jer alle: GOOGLE <3 Søg på micro insemination og så kommer der ca. en million sidder frem om dette emne, så er det bare at læse og forsøge at sætte sig ind i hvad det vil sige. <3

Nu lyder jeg sådan lidt gnaven men bare rolig det er jeg ikke. Jeg forstår jo godt hvorfor folk spørger og hvorfor de er nysgerrige, men jeg er bare nødt til at få frustrationen ud. Forhåbentligt fører det jo netop noget godt med sig. Jeg er af den støbning jeg fortæller noget hvis jeg har noget at sige. Så bare rolig kære familie, har jeg/vi noget at sige så skal vi nok sige det. <3

Jeg ønsker at leve i nuet, lige nu og her, mit liv skal ikke afhænge af fremtidige begivenheder og det skal ikke gå i stå på grund af fortiden. Jeg ønsker at nyde nu <3

Så min opfordring til dig i dag er at tænke, tænke over hvordan du ser på dine eller andres børn. Har du en masse blokeringer sat op for dig selv? Gør du det mega besværligt for dig selv? Er du hele tiden træt? Så er det måske på tide du revurdere måden du lever på. Føler du dig ramt af nogle af mine ord, så er det måske fordi jeg har ramt et ømt punkt. Jeg håber blot at mine ord kan være inspiration til at tænke anderledes <3. Jeg håber i hvert fald at folk nu bedre forstår mig når det kommer til børn.

Det var dagens lysende klare tanker fra mig <3 Sender alle kærlighed og lys <3

2 kommentarer:

  1. Hold da op, sikke en masse ting i bare én post!^^

    For det første: Got it! I melder ud, jeg venter ;)

    For det andet, så er det jo svært at sige noget (så måske skulle jeg lade være?) her uden at komme til at lyde totalt negativ med al den positivitet du udøser, så ha' lige den i mente, når du læser det her, okai? lol

    Jeg er enig i, at meget er op til den enkelte forældre og dennes livssyn, men jeg synes måske nok, det er lidt for snævertsynet at mene, at folk der bitcher over børn og økonomi ikke forstår glæde. De små mirakler er lidt mere kompliceret end som så, vil jeg mene, og selv de mest elskelige forældre vil nok have deres øjeblikke, hvor de ønsker især helt små børn hen hvor pebret gror.
    Tag mine forældre. De er skam ikke kommet nemt til deres unger (i sagens natur) og vi er i sandhed ønskebørn. Det ændrer dog ikke på, at de stadig har haft lyst til at kyle os ud af vinduet fra tid til anden.
    Og det synes jeg bare er helt naturligt. Selvfølgelig er det dem, der er tættest på dit hjerte, der kan sætte gang i de største følelser, både positivt og negativt.

    "Du vælger jo selv dine kampe, du vælger selv hvilke petitesser du vil gå op i, så vælg dog hvad der er nemmest for alle parter"
    Måske mener du dette citat anderledes end jeg læser det, men alle mine alarmklokker bimlede da jeg læste det! :D
    For søren alstå, i min verden er det jo netop en forældres formål at lære et barn BLA., hvordan man begår sig i denne verden (og ja, jeg er klar over, at det i sig selv variére kraftigt fra forældre til forældre!), da ingen m/k jo er en ø, og for at få så meget glæde ud af den kilde til livsglæde, som socialt samværd kan være.
    Men du milde, det betyder altså kæmpe kampe om f.eks. dét, at tage tøj på og lære at dele og det koncept, der hedder kompromis. Ting, som langt de fleste børn ikke sætter pris på først, men som jeg antager, de fleste af os er glade for at kunne i dag?
    Og den slags kommer altså ikke, hvis man altid 'vælger hvad der er nemmest for alle parter'..

    Jeg håber som sagt ikke, du synes, jeg er alt for negativ, men dit formål var bla. at sætte tankerne i gang, og det fik du altså virkelig gjort!^^

    Og den med selvvalgte forældre vil jeg meget hellere tage over en kop vand, så den la' vi lige ligge^^

    SvarSlet
  2. Hej smukke
    med hensyn til at man selv vælger sine kampe med mere mener jeg især i forhold til hvor langt man vil strække en konflikt eller hvor vidt man i det hele taget vil gå i en konflikt. Jeg har så tit set forældre der i den grad ryger ned på et niveau omkring deres børn som bare får en til at skrige af harme. Jeg ved jo godt som jeg også skriver at det godt kan løbe løbsk men jeg vil stadig påstå at det jo kun løber så løbsk som man selv lader det. Alting handler om indstilling og syn. Synes det er dejligt at få din reaktion. Den vand der må vi snart drikke :)

    SvarSlet