TrO, eTiK oG mOrAl

I dag har jeg været sammen med et dejligt og hjertevarmt menneske. En pige som har et kæmpe hjerte for andre mennesker og som ofte (som jeg selv) sætter andre før sig selv. Hende og jeg har kendt hinanden en del år efterhånden, men har også haft et mindre sammenstød der mest af alt mundede ud i misforståelser og sårede egoer. Ingen af os har haft det specielt godt med den konflikt vi havde kørende, som også involdverede en 3. part, men vi er begge kommet frem til at tilgivelse var en god start, hvilket i dag betyder at vi er gode veninder igen. Det er så fantastisk når man med et andet menneske kan gå fra total stædighed til pludselig at se lyset. Jeg priser mig lykkelig for at jeg har den evne.

Nå men dagen i dag bragte nogle tanker til overfladen hos mig. Det sker tit, at jeg pludselig bliver inspireret af et andet menneske, en samtale eller et syn og så kværner ordene rundt i hovedet. (Gudskelov har jeg denne blog så jeg kan få det ud). Min veninde her er nemlig kristen og det er der generelt mange mennesker der er. Religion har jo været en del af menneskeheden i årtier og min veninde og jeg kom ind på emnet tolerence. Tolerence er jo et ord der dækker over utroligt mange ting. Når jeg så tænker tolerence tænker jeg også næstekærlighed, tro, etik, moral og så videre.

Der findes et hav af religioner i verden, de mest udbredte er vel nok kristendommen, buddismen, jødedommen, katolisme og islam. Hver enkelt af disse har forskellige fasetter og alligevel noget fælles. Jeg har en helt anden tro en der er kommet indefra og som jeg ikke har lært om i skolen, men det vil jeg tale om senere i dette afsnit.

Grundliggende kan man vel sige om en religion at det binder mennesker sammen i kærlighed, forståelse og gensidig respekt. Det får folk til at føle sig som en del af en gruppe eller et fælleskab om man vil og det er jo super godt, for jeg tror nemlig at mennesket generelt har brug for at tro på noget om det så er at tro på ingenting eller alting. Vi mennesker er jo netop født nysgerrige og det er ikke alt der er en umiddelbar forklaring på og derfor er det jo netop rart at kunne få det svar som svare til ens indre sandhed eller kald.

Jeg har kun et overordnet 'problem' med disse religioner og det er at mange i den grad modarbejder hinanden og kaster med mudder mod hinanden over at se anderledes på tingene. Vi mennesker er jo født forskellige netop for at åbne op for forskelligheden, så vi kan lære af hinanden. Selv hvis du ikke er enig med en anden har du lært noget af vedkommende, for der ligger så meget lærdom i hvert eneste menneske du møder på din vej.

Så når kristne fordømmer islam eller omvendt så bliver jeg ærgerlig, fordi begge religioner jo netop taler om næstekærlighed, elsk din næste, tilgivelse o.s.v.. Så forstår jeg jo ikke at nogle kan kalde andre 'forkerte' fordi deres syn på livet er anderledes end ens eget.

Jeg vil gerne stille et par spørgsmål som du så kan sidde at tænke over:

• Hvornår er man et forkert menneske?
• Hvornår er man et dårligt menneske?
• Hvad skal man gøre eller hvordan skal man leve for at blive et godt menneske?
• Findes der kun en 'rigtig' måde at leve på?
• Er himlen kun åben for en slags mennesker?
• Er den ene Gud bedre end den anden?

Ja jeg kunne faktisk blive ved.

Utroligt mange mennesker ser Islam som farligt og ærlig talt kan jeg godt forstå mennesker er så uvidende, når man ser hvad medierne skriver om netop muslimer, det er sørgeligt og trist at der bliver skabt et så forkert billede af en gruppe mennesker. jeg kender ikke til ret mange enkeltheder i Koranen, faktisk kender jeg heller ikke bibelen specielt godt, men jeg har engang arbejdet for en muslimsk familie og jeg ved at disse mennesker er så dejlige og varme og hamrende misforstået.

Der findes 'brodne' kar overalt også indenfor kristendommen og jeg synes klart at medierne skulle begynde at skrive solstrålehistorier i stedet for altid at fokusere på netop disse brodne kar. Det ville hjælpe menneskeheden til en bedre forståelse og hjælpe med at åbne hjerter i stedet for at mennesker altid bliver holdt fast i et fokus på ting der går galt eller kører af sporet.

Jeg har sådan et syn på verden at alle mennesker er lige. Vi betyder alle lige meget. Vi er alle Guds børn. Vi har alle samme rettigheder. Men vi er forskellige indeni og der findes lige så mange sandheder som der findes individer på jorden og vi er her for at opnå et højere formål. Vi er på jorden for at lære. For at blive oplyst. Vi er alle sammen en fælles masse og der er brug for hver eneste af os. Ingen kan undværes.

Jeg tror også på at vi aldrig er alene. At der altid er en ved din side. Nogle kalder det en skytsånd andre en skytsengel. Jeg tror på englene og jeg tror på at vore kære afdøde også besøger os med jævne mellemrum. Jeg tror på kærligheden, forståelsen, tolerencen, respekten, accepten og taknemmeligheden. Jeg tror på glæden, positivismen, optimismen og lykken. Jeg tager det gode fra hver eneste religion og samler det i min egen nemlig spiritismen (hvis det i det hele taget hedder sådan), jeg tror på en spirituel tankegang.

Jeg bryder mig ikke om religioner der diktere en bestemt levevis. Det er for mig det samme som at sige man er forkert fordi man tænker, siger eller gør på en bestemt måde. Hvilket igen kan henlede ens tanker på diktatur og magtmisbrug eller kald det hvad du vil. Jeg er absolut ikke forkert og det er der ikke et eneste menneske på denne jord der er. Indeni os alle brænder der et lys og det er netop det lys jeg forkusere på. Indeni os alle gror kærligheden og vi handler og agere fuldstændig på den måde der er rigtig for os i det øjeblik vi gør det.

Nu tænker du sikkert jamen hvad med mordere, voldtægsforbrydere, børnemisbrugere og så videre. Jeg siger ikke, at man ikke skal tage afstand fra den handling som folk som disse mennesker gør, man behøver ikke tilgive handlingen, men mennesket. Se på det menneske, se virkeligt på det menneske? Er der ikke bare et sted i netop dette menneske der er smukt? Jeg er sikker på der er. Jeg er sikker på at der er en årsag til, at netop dette menneske har handlet som det har gjort. Uvidenhed, stress, pres, misbrug, sorg ect. kan få mennesker til at gøre mange ting. Og hvis man begynder at se sådan på det, så kan ens hjerte kun åbne sig (det er i hvert fald min overbevisning). Skal dette menneske ikke have en fair chance for at blive en del af fælleskabet? Opnår man i det hele taget noget ved at udelukke bestemte mennesker?

Et gammelt ordsprog siger: Elsk din 'fjende' (næste). Og det er jo netop den rette måde at se tingene på, for et menneske der er fyldt op med negativitet, pessimisme eller had og bitterhed ved ikke hvad de skal stille op med imødekommenhed, venlighed, forståelse og kærlighed. Er man vedholdende så bekæmper man netop dette menneskes modstand og åbner dets hjerte. Det tror jeg simpelthen på <3.

Nogle vil måske kalde mig naiv eller sige at jeg jo ikke kan se realiteterne, men det er jo så jeres holdning. Jeg synes dette syn emmer af empati, kærlighed og god etik samt moral. Og det gør jeg fordi jeg synes at dette menneskesyn ærer menneskers forskellighed og det anerkender at alle mennesker er vigtige, skønne og perfekt skabt <3.

Som afsluttende pointe vil jeg blot sige at for mig handler verden om, at vi har lov til at tænke, tro og handle præcis som vi vil, spørgsmålet er så mere om man handler til det fælles bedste eller ej. Om der så skal en straf eller en advarsel eller noget helt 3. til det er så spørgsmålet. Men jeg mener bestemt, at alle mennesker har noget godt at tilbyde verden <3.

Bare lidt tanker på en smuk smuk søndag i det sønderjyske <3 Sender alle masser af kærlighed og lys <3