DoWnS sYnDrOm

Her til aften sendte tv2 Danmark ifølge bubber. Et program som jeg har set ofte bl.a. pga at bubber er enormt god til at få mange vinkler på en sag. Både den pessimistiske/negative side og den optimistiske/positive side af en given sag bliver fortalt. Man kan jo så synes om bubber hvad man vil, jeg må indrømme jeg synes manden er både herlig, hyggelig og meget modig til trods for hans lille tøsedreng i maven til tider.

Her til aften blev det så diskuteret om det er okay eller ej at vælge børn med downs syndrom fra. Bubber viste flere perspektiver og flere holdninger i den sag. Bl.a. var der en far der sagde, at havde han haft muligheden ville han selv have valgt sin søn fra. Lige disse ord bragte vist ikke bare mit tis i kog men også min dejlige lillesøsters.

Jeg bliver ærlig talt drøn ked af det på den drengs vegne. Han var så sød. Død stolt af det han kunne. Glad for livet og følte sig værdig til det og så siger hans far: 'jeg ville have valgt ham fra hvis jeg havde muligheden!' Jeg har set et par børn gennem tiden med denne sygdom, de fleste kender jo Morten og Peter, og er der en ting man i hvert fald kan sige om hvert eneste af disse mennesker er at de er ren KÆRLIGHED <3 Vi kan i den grad lære noget af dem. De er mere omsorgsfulde end nogen andre og de værdsætter tingene meget mere. Jeg synes også at have set at de godt kan lide at se sig selv og jeg er overbevist om at den søde dreng fra tv i aften naturligvis ville se sig selv på tv. Jeg kan ikke lade være med at tænke tanken: 'Hvor må han dog blive ked af det når han høre sin fars ord'.

Jeg ville simpelthen føle mig uønsket og uelsket i høj grad sagde min far sådan om mig!

Man kan diskutere længe om det er etisk eller uetisk at vælge en abort pga et 'handicap' hos et barn. Mennesker er jo forskellige. Jeg kunne ALDRIG vælge en abort frivilligt! ALDRIG heller ikke selvom en læge anbefalede det, fordi mit barn var 'handicappet'. Jeg ville ELSKE mit barn uanset. Desuden så har man hørt om tilfælde hvor nogen har fået at vide, at barnet i maven havde downs og kom ud raskt og omvendt. Så popper tanken ligesom op: 'Tænk hvis man havde fået at vide at ens barn ikke havde downs og så alligevel havde!' - skulle man så bare give det væk og sige næ næ næ dette barn er ikke mit for lægen sagde at det var 'normalt'?

Der var en pige med i programmet som var helt fantastisk. Hun fik opgaven at fortælle om sig selv og hun havde lavet et klip om sit liv. En af de ting hun sagde var: Alle har ret til livet! Og det er jo rigtigt. Skal vi så også ud i at folk der får blodpropper i hjernen og bliver svært hjerneskedet hellere skal 'aflives' fordi de bliver afhængige af hjælp resten af livet? Skal vi derud hvor man siger at hvis et menneske pludselig bliver afhængigt døgnet rundt så er det bedre de ikke er her? For heeelt ærligt det var jo lidt det den far sagde. Han sagde ordret: 'Tænk hvis min kone og jeg dør i morgen så skal vores søn passes af pædagoger resten af livet - det er ikke et værdigt liv!'

Skal vi til at gøre os til herre over hvad der er et værdigt liv og hvad der ikke er? Bør det ikke helt ærligt være op til det enkelte menneske selv at vurdere? Og er det okay at man siger til andre de lever et uværdigt liv?

Hvis det skulle være tilfældet må sundhedsvæsenet da hellere se at ligge stilen lidt om, for så vidt jeg erindrer fra min tid på sygeplejeskolen og fra førstehjælpskurser gælder reglen generelt: LIV FØR FØRELIGHED.

Ja ja ja man kan måske ikke stille det sååå firkantet op og så alligevel.

Den unge pige jeg nævnte før sagde noget andet og rigtig meget rigtigt nemlig: HVAD ER NORMALT? Det er et spørgsmål jeg tit stiller til andre. Kan nogen overhovedet gøre sig til herre over hvad der er normalt? NEJ det kan ingen. For hvad der er normalt for mig er ikke nødvendigvis normalt for dig. Nogle vil sige at det flest gør er det der er normalt.. Men kan du ærligt sige at der aldrig sker afvigelser i det umiddelbare 'normale'. Jeg kan ikke. Desuden går jeg ind for at mennesker der er 'anderledes' er de mennesker jeg kan lære mest om og af <3

Jeg synes det er fedt at mennesker er forskellige. Så hurra for mangfoldighed og forskellighed. At jeg ikke ville vælge et barn med downs fra er jo mit valg og at andre gør er deres valg. Om det er moralsk korrekt at give de gravide valget vil jeg ikke gøre mig klog på. Argumentet herfor er jo nok noget med menneskerettigheder og hvad ved jeg. Jeg vil ikke dømme andre for deres valg for det må de jo selv om men jeg håber alligevel lidt at mine ord sætter lidt tanker igang hos folk. Om du så er enig eller ej det er jo et fedt. Argumenterne er jo utallige på begge sider, så uanset så vil dette være et punkt i livet man kan diskutere til hudløshed. <3

Men min mening er klar: ALLE HAR RET TIL LIVET <3
Sender alle glade tanker, masser af kærlighed og endnu mere lysende glæde <3